Actros til Vadum
Vognmand Anders Kristian Gregersen, L. Gregersen i Vadum, få kilometer vest for Nørresundby, har modtaget en ny Mercedes-Benz Actros 2553 LS 6x2/2 trækker.
Leveringen fra Ejner Hessel A/S sker knap 50 år efter, at L. Gregersen sidst anskaffede sig en ny Mercedes-Benz.
Den nye trækker er blandt andet udstyret med Giga Space kabine med fladt gulv, to luftaffjedrede lædersæder, stort køleskab under køjen samt flere udtræksskuffer og spisebord i højre side.
Udvendig har vognmanden valgt at lave en praktisk og funktionel bil, der er nem at vaske og holde ren.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.