23948sdkhjf

Individuelle løsninger i høj kvalitet

Vognmænd efterspørger specialopbygninger og høj kvalitet, der holder i mange år.

- Vi laver kun specialopbygninger. Alt dét der ikke bare er standard – men kan holde i mange år.

Henning Christiansen, indehaver af Farre Karosserifabrik i Farre ved Hammel, fortæller til Vognmandens Fagblad, at virksomhedens kunder næsten udelukkende går efter individuelle og kundetilpassede løsninger, der holder i mange år.

- Vi laver opbygninger i enkelte styk eller små serier – også selv om mange af vores kunder er store. Vi laver eksempelvis meget for den store entreprenørkoncern Per Aarsleff A/S. Her opbygger vi alle biler, der udfører rørteknik og tv-inspektion. Alle vores kunder efterspørger kvalitet, at det holder i mange år.

Opbygning flyttes for 3. gang

At Farre Karosserifabrik netop leverer opbygninger i høj kvalitet ses eksempelvis af, at opbyggeren nu er ved at flytte opbygningen (kassen) på en torvebil over på et nyt bilchassis – for tredje gang.

- Vi er ikke de billigste, men vi er nok de billigste i længden, fortsætter indehaver Henning Christiansen.

De fleste regninger bliver sendt direkte til bilforhandlerne, i forbindelse med levering af nye specialopbyggede biler. Gamle kunder får også regningen direkte.

Fra bunden

- Vi laver selv opbygningerne fra bunden, herunder forskellige døre og låger. Svejser selv rammerne sammen til paneler. Og det er leveringstiden på chassisrammen, der afgør, hvornår vi kan levere. Alle vores kasser har et serienummer, og alle kasser er tegnet, så de kan laves på forhånd og siden monteres på chassiset, tilføjer indehaver Henning Christiansen.

Også Farre Karosserifabrik oplever, som Hedensted Ladfabrik, længere leveringstider og stigende priser på råvarer.

- Det gør vi altid, der er intet nyt i det, lyder afskedssalutten fra Farre.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093