Hjem til Odense
Årets ITD-medarbejder skifter job.
Laila Petersen, Odense, blev sidste år kåret til Årets Medarbejder af brancheorganisationen ITD.
Nu skifter hun job fra stillingen som afdelingsleder hos IAT i Kolding til jobbet som ny driftschef hos Schou-Danielsen Logistik i Odense.
I Kolding havde Laila Petersen ansvaret for 48 chauffører og 2 kørselsledere. Hun har en mangeårig erfaring indenfor ADR (farligt gods) på landevej, og med blandt andet denne ballast skal hun styrke strategiplanen hos hendes nye arbejdsgiver.
Schou-Danielsen ønsker således at vokse på de tre hovedområder ADR, medbringertruck og dag til dag levering af palle- og stykgods i Danmark.