23948sdkhjf

Plan for nyt forskningscenter

Renault investerer 33 mio. euro i nyt forsknings- og udviklingscenter.

Renault Trucks, med hovedkontor i Lyon, bygger et nyt bæredygtigt forsknings- og udviklingscenter i St Priest. Centret forventes åbnet i første halvdel af 2021.

Det store projekt i Lyon vil resultere i Volvo-koncernens næststørste forsknings- og udviklingscenter. Det er en del af et ambitiøst fem-årigt byggeprojekt, lanceret af Renault Trucks og Volvo-koncernen. Målet er at samle Renault Trucks brand-ekspertise ét sted under de bedst mulige forhold.

De forskellige afdelinger vil alle skulle samarbejde i denne redesignede og reorganiserede bygning for at udvikle projekter til Renault Trucks og andre mærker i gruppen.

Nærhed, vidensdeling, udvikling

For at skabe synergi, fremme innovation og sikre succesen for fremtidens Renault Trucks og flere mærker i gruppen vil det nye center i Saint Priest huse mere end 1.000 eksperter. Dette vil gøre det til et af de 10 største forsknings- og udviklingscentre i Frankrig. Formålet er at lette samspillet mellem medarbejdere og fremskynde validering og realisering af udviklingsprojekter for fremtidens lastbiler.

En helt ny tilgang til organisationen i denne treetagers bygning vil fremme tværfagligt samarbejde mellem afdelingerne. Fra mindre kontorer til åbne rum - til kreative områder, er hele bygningen designet til at fremme innovation og vidensdeling.

100 procent made in Lyon

ARCHIGROUP skal stå for byggeentreprisen med støtte fra ETAMINE, som er ekspert i bæredygtig udvikling. Bygningen vil komme til at forbruge 25 procent mindre energi end fransk lov foreskriver. Det nye center er designet i overensstemmelse med de nyeste, strengeste anbefalinger under højkvalitets-miljøstandarden (NF HQE miljøcertificering for bæredygtige bygninger).

For at optimere investeringen på 33 mio. Euro til byggeriet af dette projekt er hele livscyklussen taget i betragtning, herunder ikke kun indkøbsomkostninger, men også vedligeholdelse, energi, forbrugsstoffer og affaldshåndtering.

Lancering af to års arbejde

Byggeriet af det nye forsknings- og udviklingscenter påbegyndes i sommeren 2019 og afspejler hermed en innovativ lastbilproducent, forpligtet til effektivitet og bæredygtighed.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188