DSV byder på schweizisk konkurrent
Danske DSV A/S har afgivet et uopfordret købstilbud svarende til 26,5 milliarder kroner på konkurrenten Panalpina.
I en kortfattet pressemeddelelse skriver den schweiziske logistikudbyder, at dens bestyrelse nu overvejer tilbuddet i samarbejde med professionelle rådgivere.
Panalpina er en global virksomhed, der tilbyder services inden for luftfragt, søfragt og 3-parts logistik. Selskabet beskæftiger omkring 14.000 ansatte fordelt på omkring 500 kontorer i 70 lande.