23948sdkhjf

Ny General Manager hos NorSea

Væksten breder sig stille og roligt som ringe i vandet rundt om Nordsøen, og det kan mærkes hos NorSea, hvor der i stigende grad efterspørges komplekse og helstøbte logistikløsninger. Derfor ændres organisationen, hvor Team Leader Thue Kilsgaard forfremmes til General Manager, hvilket medfører et større ansvarsområde.

»Vi kan se, at der er stor vækst i offshore-branchen i Norge og England, og vi forventer, at den vækst breder sig til Danmark i løbet af 2019. Det vil vi gerne imødekomme, og derfor satser vi yderligere på et område, hvor vi i forvejen har store kompetencer. Thue Kilsgaard skal stå i spidsen for, at vi får en stærk position på alle markederne rundt om Nordsøen, hvor vi også går på jagt efter nye kunder,« udtaler Head of Logistics & Offshore Solutions, Anders Aalund Olsen.

Den nye General Manager ser frem til opgaven, hvor han ser gode perspektiver.

»Der er stort potentiale på det her område, fordi vi kan tilbyde både de meget komplicerede løsninger, men også møde mere generelle behov. Det giver os mulighed for at servicere bredt og effektivt, og her er vores digitaliseringsproces noget, der kan hjælpe os meget,« siger Thue Kilsgaard, der kan se fordelene ved at være langt i denne proces.

»Vi har tidligt taget fat på dette område som en del af vores NorSea Future-strategi, og det kommer i højere og højere grad til at hjælpe os, at vi allerede har lavet meget af det indledende arbejde. Derfor skal vi udnytte de fordele og kompetencer, som vi allerede bruger til eksisterende opgaver, og det giver god mening at vækste ved at brede det mere geografisk ud. Dybest set har vi muligheden for at gøre komplicerede logistikløsninger enkle, så vores kunder kan stole på, at deres varer kommer frem til den aftalte tid, og det er stadig det allervigtigste parameter. Tid er penge i den her branche, og det gælder i særdeleshed, når det gælder mere komplicerede transportløsninger,« slutter den nye General Manager.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094