23948sdkhjf

Flot demobil til Herning

Den nye S 500 6x2*4, der har kørt rundt som demobil i hele Danmark hen over sommeren 2018, er netop blevet leveret til Krog Transport i Herning. Bilen er noget atypisk i farven i forhold til tidligere demobiler, men det var Krogs held, for den passede perfekt til hans firmafarve.

Selvom den grå farve ikke er en del af Scanias standardfarvesortiment, er demobilen malet grå på fabrikken. For med Scanias såkaldte MCC-pakke kan lastbilerne leveres i præcis den farve, som kunderne ønsker, direkte fra fabrikken, så den ikke skal forbi en maler først. Foruden bekvemmeligheden ved at få bilen malet direkte på fabrikken, er en anden fordel ved MCC-lakering, at alt på bilen kan indfarves f.eks. dørhåndtag og hellakeret solskærm.

Det er Scania i Ishøj, der har stået for opbygningen af den flotte S 500, hvilket har stået på over sommeren, mens bilen har været udstillet på messer og markeder. Besøgende, der har lagt vejen forbi flere begivenheder, har derfor med stor glæde kunne følge med i opbyggernes arbejde og bilens udvikling.

Bilens endelige opbygning består bl.a. af en galge med indbygget lys til luft, et skab bag sideværnet, fuld aluminiuminddækning på chassis, dobbelt baglygter, en plade under batterierne med arbejdslys, inddækning af førerhusophæng bagpå, tre ekstra lygter i solskærmen, diverse arbejdslys og trekanter mellem bogieakselen.

Chassiset er også lidt specielt, da akselafstanden på trækkeren er 2.950 mm og bogieakslen er elektrisk styrbar, hvilket gør køretøjet væsentligt nemmere at manøvrere, hvor pladsen er trang.

Den 6-cylindrede Scania-motor er på 13 liter slagvolumen på maks. 500 hk/2.550 Nm med emissionsbegrænsende SCR-teknologi. Motoren er koblet til en 12+2-trins Scania Opticruise GRS905R-gearkasse med to krybegear, to bakgear og retarder.

Indvendigt er der i CS20H-førerhuset fuld læderpakke, Premium førersæde med ventilation, drejbar hvilestol, stort infotainmentsystem med 7” skærm, DAB-radio, ratbetjening og stemmestyring, kaffemaskine, køleskab, tabletholder og stort klimaanlæg. Bilen har også alt i sikkerhedsudstyr.

Den nye bil er Torben Krogs første Scania.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219