23948sdkhjf

Nyt kærretræk til Køge

Klaus Michaelsen har efterhånden været vognmand i 30 år inden for vejgodstransport, men vognmanden har besluttet at udvide forretningen til nye områder – og til den beslutning hører investeringen i to helt nye kærretræk.

Scania Danmark har netop leveret det første, der er en ny Scania G 450 8X4 opbygget med HIAB-kran og pendel tippelad på både forvogn og kærre.

Scania i Ishøj har stået for opbygningen af selve bilen, der er holdt i Klaus Michaelsens sædvanlige stil med lys, lygter og meget andet gejl. Udstyrslisten er lige så imponerende som bilen ser ud og indeholder blandt andet LED-lyspakke, navigation med 7” display, Premium førerstol med ventilation og varme, køleskab, læderpakke, Opticruise automatgear og sikkerhedspakke med AEB og LDW.

Det er SAWO i Stokkemarke, der har stået for opbygningen af kranen, som er af typen HIAB X-HiPro 302 EP-5. SAWO har derudover også stået for opbygningen af pendel tippelad på både forvogn og kærre og opbygningen af en ekstra NOPA 3-akslet tipkærre.

Det nye G-førerhus er lakeret fra fabrik, og BL Lakering i Ringsted har stået for lakering af chassis og opbygning. Scania i Ishøj stod for klargøring, og Scanias lastbilsælger Jes Cramer-Petersen overdragede bilen til den garvede vognmand.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219