Så er der ny tiptrailer til Tønder
Flemming Brandt & Søn har for nylig afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailer på 61,5 m3 med automatisk rullepresenning fra Lastas i Hedensted.
Flemming Brandt & Søn kan tilbyde mange typer kørsel af for eksempel sand, grus, sten m.m. og har daglig kørsel for større kunder. De råder over en vognpark på 6 lastbiler med forskellige trailere til.
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i boks-profil af QSTE690, stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis.
Kassens opbygning: Udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, tophængsler er flyttet ca.180 mm frem for 10% ekstra åbning ved aflæsning, sider fremstillet i 40 mm alu.profiler - 2,5 mm indvendig og 2,0 mm udvendig, bunden er fremstillet af 5 mm alu.plade, arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder og alle tilkoblinger monteret på gangbro.
Traileren leveres med 4 x 9 tons SAF-aksler, hvor 1. og 4. aksel er løftbar og 4. aksel er selvstyrende.
Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.
Artiklen er en del af temaet Trailere.