23948sdkhjf

Ny partner i Tyrkiet

Flere afgange mellem Skandinavien og Tyrkiet.

EvoLog Nakliyat ve Lojistik i Tyrkiet samt Freja Transport & Logistics A/S i Danmark og i Norge har indgået et nyt samarbejde. Målet er at skabe en innovativ og konkurrencedygtig transportløsning mellem Tyrkiet og henholdsvis Danmark og Norge.

Samarbejdet baseres på service af høj kvalitet og regelmæssige afgange mellem landene med fuld sporbarhed på alle sendinger via track & trace og online POD-søgning.

Dermed øger Freja hyppigheden betydeligt på alle afgange mellem Tyrkiet og Danmark/Norge, gældende for både stykgods, delpartier og full-loads. Såvel EvoLog som FREJA har egne toldafdelinger.

Ny leder

For at styrke organisationen og ekspertisen på det tyrkiske marked har Freja ansat Christian Toxværd Munch som leder af firmaets aktiviteter i Tyrkiet, Balkan og Sortehavsområdet.

Christian Toxværd Munch har 30 års erfaring på disse markeder.

 

Om Freja

Grundlagt i 1985 og én af Nordens største privatejede transport- og logistikvirksomheder. Afdelinger i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Polen, Slovakiet og Kina.

Cirka 750 medarbejdere og en forventet omsætning på cirka 3,3 mia. kr. i 2018.

Om EvoLog

Privatejet virksomhed, grundlagt i 2013, med 280 medarbejdere og egne kontorer i Istanbul (hovedkontor), Izmir, Bursa og Denizli.

134 egne biler og 164 trailere samt 10.500 kvadratmeter lagerplads.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079