Bedre faciliteter klar til brug
I løbet af sommeren 2018 er der blevet hamret og skruet hos K. Hansen Transport på Park Allé 18 i Vejen.
»Vi har nu fået ombygget værkstedet, så det bedre matcher nutidens behov. Samtidig er terminalen blevet udvidet med 500 m2, heriblandt 5 rampe-/slusehuse,« lyder det i en nyhedsmail fra virksomheden.
»Det er både fornuftigt, og samtidig nødvendigt, at skabe mere terminalplads. Stigende godsmængder, flere cross- docking-aktiviteter og mere trafik via terminalen, har affødt behovet.«
Samlet råder K. Hansen Transport nu over knap 3.500 m2 terminal til at understøtte dag til dag- distributionsnettet.