23948sdkhjf

Scania viser bæredygtige lastbiler

På IAA-messen i Hannover 20.–27. september vil Scania vise det fulde program af den nyeste generation lastbiler, inklusiv langturslastbiler, entreprenørlastbiler og bybiler – alle til alternative brændstoffer.

»Transportsektoren står over for et fundamentalt skift mod mere bæredygtig tranport, og Scanias mål er at gå forrest, hvad angår de tunge køretøjer med lavt CO2 og nul udstødningsemissioner, som transportvirksomheder efterspørger til deres drift,« siger Alexander Vlaskamp, Senior Vice President, Head of Scania Trucks, i en pressemeddelelse.

Scania viser det fulde produktprogram af bæredygtige lastbiler og busser. Derudover går Scania skridtet videre ved at introducere en plug-in hybrid distributionslastbil.

Scania kombinerer de bedste sikkerhedsfunktioner fra L-serien, inklusiv forbedret udsyn – med fordelene ved hybrid. Dette giver distributører mulighed for at køre distancen fra depoterne i forstæderne frem til bygrænserne med forbrændingsmotor, for så at skifte til elektrisk drift i byerne. Mens der læsses af eller holdes pause, kan chaufføren lade batteriet i 20 minutter for så at fortsætte leveringerne.

I alt viser Scania syv forskellige lastbiler inden for og yderligere tre lastbiler udenfor. Lastbilerne ledsages af fem Scania busser og turistbusser. Alle køretøjer på standen er udviklet til alternative brændstoffer og er løsninger, der gør en bæredygtig forskel for klimaet.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203