23948sdkhjf

Iglocaar i Polen skifter ejer

Igloocar-fabrikken i Polen er blevet overtaget af det franske udlejningsfirma Petit Forestier, som har købt Igloocar gennem sit franske datterselskab, kasseproducenten Lecapitain. Samarbejdet mellem fabrikken i Polen og Igloocar Nordic kører videre uændret.

Ved at erhverve virksomheden Igloocar åbner familiefællesskabet Petit Forestier, som er specialist inden for kølebilsudlejning, gennem sit datterselskab Lecapitaine, nye muligheder for udvikling i Østeuropa.

»Igloocar's ry i Østeuropa er et væsentligt aktiv, som kombineret med Lecapitaine's knowhow og erfaring konsoliderer vores specialisering og sætter os i en ambitiøs dynamik,« siger Léonard Forestier, formand for datterselskabet Lecapitaine.

Igloocar er baseret i den sydøstlige del af Polen og er en anerkendt aktør inden for produktion af køleopbygninger på det polske marked såvel som på eksportmarkederne (hovedsageligt Danmark, Norge og Sverige). Igloocar er den historiske leverandør til Petit Forestier i Polen og andre lande i Østeuropa. Virksomheden blev grundlagt i 1978 og beskæftiger 230 personer og har en årlig produktion på 1.500 enheder på Debica-fabrikken. I 2017 genererede den en omsætning på 15,3 millioner euro.

»Vi har til formål at gentage succesen med den franske model i Østeuropa, et meget vigtigt marked for vores kølebilsudlejning. Denne erhvervelse giver os lovende udsigter som led i vores overordnede udviklingsstrategi i Europa,« siger Yves Forestier, formand for Petit Forestier Group.

Familiefirmaet er beliggende i 14 lande i Europa, Maghreb og Sydafrika. Det betjener 15.000 kunder gennem sine to udlejningsmærker, Petit Forestier og Stricher. Petit Forestier opnåede en omsætning på 667 millioner euro i 2017. Lecapitaine-datterselskabet producerer i gennemsnit 28 opbygninger om dagen, hvilket repræsenterer en produktion på 5.817 biler i 2017. Omsætningen udgjorde 96 millioner euro.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.978