23948sdkhjf

Fusk med tachograf og udstødning

Bøde på over 100.000 kr. til litauisk vognmand og chauffør.

En litauisk vognmand og chauffør har fået en samlet bøde på 103.000 kr., efter at chaufføren forleden var involveret i et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Vejle.

Betjente fra Tungvognscenter Syd blev tilkaldt til uheldsstedet for - som særligt uddannede - at undersøge lastbilen. En teknisk undersøgelse afslørede kort efter, at både lastbilens tachograf og AdBlue-system var sat ud af kraft.

Undersøgelsen afslørede også alvorlige fejl på lastbilens bremsesystem. Fejlene var formentligt ikke selve årsagen til færdselsuheldet, men det vurderes, at de kan have været medvirkende til de omfattende materielle skader ved uheldet.

Tungvognscenter Syd dækker, fra basen hos Sydøstjyllands Politi, det geografiske område for politikredsene Fyns, Syd- og Sønderjyllands samt Sydøstjyllands Politi.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078