23948sdkhjf

1200 kg. ’hash- og frugtkurv’

Spansk lastbil med 1,2 tons hash stoppet i Odense.

Betjente fra Særlig Efterforskning Vest, der bekæmper organiseret kriminalitet i Vestdanmark, standsede forleden en spansk lastbil på en vej i Odense – med 1200 kilo hash gemt mellem æblerne bag chaufføren.

På stedet anholdt betjentene to mænd fra Spanien og en rumænsk kvinde, der siden har siddet varetægtsfængslet.

1600 kg. i februar

Tidligere i indeværende uge anholdt Særlig Efterforskning Vest så en 56-årig mand fra Sjælland i en udløber af den store narkosag. Han er fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, sigtet for at have indsmuglet 1600 kilo hash fra Spanien til Danmark tilbage i februar. Halvdelen af den indsmuglede hash beslaglagde politiet senere på en adresse i Arden, Himmerland.

Smugleriet er, ifølge sigtelsen, sket i samarbejde med de to spaniere, der nu er sigtet for episoden på Fyn og for indsmuglingen af de 1600 kilo hash i februar.

Ransagning med gevinst

Anholdelsen af den 56-årige mand skete efter, at Særlig Efterforskning Vest - med assistance fra Særlig Efterforskning Øst - ransagede en række huse i Nordjylland, på Fyn og Midt- og Vestsjælland. Her er der beslaglagt 10 kg. skunk, 7,5 kilo hash og 260.000 kroner i kontanter.

- Aktionen i går er et led i efterforskningen af en større narkosag, hvor der er smuglet store mængder hash til landet, som skulle sælges på gaden. Vi fortsætter efterforskningen og udelukker ikke yderligere anholdelser i sagen, siger politiinspektør Brian Olsen, leder af Særlig Efterforskning Vest.

Den tværgående enhed, der arbejder med organiseret kriminalitet på tværs af politikredsene i Jylland og på Fyn, er forankret i Østjyllands Politikreds.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078