23948sdkhjf

Arbejde spærrer spor på motorvej

Banedanmarks broarbejde spærrer spor på Køge Bugt Motorvejen i sydgående retning ved Solrød

Banedanmark skal løfte endnu en del af en ny gangbro på plads henover Køge Bugt Motorvejen. Gangbroen skal forbinde den nye Køge Nord Station med S-banen. Arbejdet udføres fra fredag den 17. august kl. 18.00 til mandag den 20. august kl. 05.30. Arbejdet vil medføre både rampespærringer og spærring af kørespor på motorvejen.
 
Det omfattende broarbejde, hvor elementerne til den 225 meter lange gangbro bliver monteret, finder sted på strækningen mellem frakørsel (31a) Solrød S og (32) Køge på Køge Bugt Motorvejen.  

 
 
3 farbare spor om dagen - Færre kørespor i aften- og nattetimerne


Antallet af farbare kørespor på strækningen vil variere i arbejdsperioden. Men generelt vil der være tre spor farbare i begge retninger i dagtimerne. I aften- og nattetimerne vil man periodevis gå ned til to og et spor i hver retning.  
 
Den sydgående trafik flyttes over i den modsatte motorvejsside forbi arbejdsområdet.    
 
Til- og frakørsel spærret ved Egedesvej
I perioden lukkes tilkørselsrampe fra Egedesvej mod syd og ligeledes frakørselsrampe til Egesvej fra motorvejsspor mod København. Der henvises i stedet til, at trafikanterne benytter frakørsel TSA 31A Solrød S.  


 
Brede køretøjer skal benytte omkørselsruten


Køretøjer bredere end 2 meter, der skal mod Køge, bliver ledt ud på en omkørselsrute via frakørselsrampen til Egedesvej via Egedesvej og Nordhøj til tilkørselsrampe fra Nordhøj/Lyngvej (TSA 32), hvor køretøjerne igen kommer retur på motorvejen.  
 
Der vil være tydelig skiltning i området med omkørselsruter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063