23948sdkhjf

- Lad Storebæltsforbindelsen betale ny bro

Nordre Birks Vognmandsforening peger på ’pengemaskine’ som neutral løsning for ny bro over Roskilde Fjord.

Formand Ole Frederiksen og bestyrelsesmedlem Anders Bay, Nordre Birks Vognmandsforening, er umiddelbart positive i forhold til DTL – Danske Vognmænds udspil til lempelser på den kommende brugerbetaling over Kronprinsesse Marys Bro – der åbner næste år ved Frederikssund.

Deres – ikke overraskende – positive reaktion på forslag til rabatter for lastbilkørsel over den nye bro – eller kørsel med tomme lastbiler over den gamle Kronprins Frederiks Bro – følger vognmand Anders Bay dog op med et andet forslag.

- Tag noget af overskuddet fra Storebæltsforbindelsen til at betale Kronprinsesse Marys bro med. Alle betaler jo for at køre over Storebæltsforbindelsen, og ’de’ siger jo, at der er så stort et overskud på Storebælt. Dermed er betalingen jo ens for alle.

Der skal ske noget

Kollega og formand Ole Frederiksen tilføjer til Vognmandens Fagblad:

- Jeg er glad for, at DTL er gået ind i sagen med brevet til Fjordforbindelsen. Det er meget positivt, men der skal også ske ét eller andet.

I løbet af kort tid mødes bestyrelsen for den cirka 125 medlemmer store Nordre Birks Vognmandsforening til det første møde efter sommerferien. Her er DTL’s nye udspil til Fjordforbindelsen – om lempelser for brugerbetaling i forhold til lastbiler – ét af emnerne, der står på dagsordenen.

Både Ole Frederiksen og Anders Bay forstår således - fortsat - ikke, at bilisterne - og herunder vognmændene - ser frem til brugerbetaling over den nye bro. Helt præcist 41 kr. for hver enkelt tur over broen i lastbil.

Med mindre at Fjordforbindelsen og Staten bliver enige om lempelser, der skåner lokale vognmænd for udsigten til markant højere driftsudgifter.

400.000 kr.

15. maj omtalte Vognmandens Fagblad, at vognmand Erling Kristensen, Stenager Transport ved Skibby – få kilometer fra den nye sydligere bro over Roskilde Fjord, har udsigt til ekstra broomkostninger på cirka 400.000 kr. årligt, hvis den nye brugerbetaling over broen ikke ændres.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125