Kloak-MAN til Thisted
Bjarne Bloch, direktør for Thisted Kloakservice ApS, har modtaget en ny MAN TGX 26.500 6x2-4 LL.
Den nye bil er opbygget med en drejbar efterløbsaksel, der giver en mindre venderadius på turene rundt i Thisted og omegn. Endvidere er lastbilen udstyret med digitale akseltryksmålere, så chaufføren kan følge køretøjets totalvægt.
Udstyret inkluderer blandt andet klimaanlæg, fyr, multifunktionsrat, køleskab, navigation og LED-lys.
Selve slamsugerdelen leveres af Hvidtved Larsen, mens bilen er solgt af MAN-konsulent Erik Brændgaard Nielsen.
MAN Servicepartner Hjørring, Frederikshavn, Thisted står for den endelige klargøring.
Familieejede Thisted Kloakservice har mere end 20 års erfaring i branchen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.