23948sdkhjf

Pendlerrabat og dispensation for tomkørsel

DTL har flere konkrete forslag til Fjordforbindelsen Frederikssund.

I et brev til Fjordforbindelsen Frederikssunds formand Leif Tullberg foreslår DTL – Danske Vognmænds adm. direktør Erik Østergaard, at Fjordforbindelsen - i forhold til bilisternes kommende brugerbetaling over Kronprinsesse Marys Bro - indfører en form for pendlerrabat.

Denne rabatform kendes blandt andet fra Storebæltsforbindelsen og Øresundsbron.

Max betaling per dag

Alternativt peger DTL på et loft over den maksimale betaling pr. dag eller over en længere tidsperiode, eksempelvis over en måned.

DTL – Danske Vognmænd peger samtidigt på flere udenlandske eksempler på maksimal daglig betaling fra henholdsvis Stockholm, Gøteborg og London, hvor den maksimale betaling pr. dag for “trængselsskatten” er henholdsvis 762, 433 og 89 kr.

Grønt lys til tomkørsel

Et andet forslag fra DTL er, at der gives dispensation til, at tomme lastbiler fortsat kan køre over den gamle Kronprins Frederiks Bro, indviet i 1935.  

Erik Østergaard forklarer, at en dispensation for kørsel med tomme lastbiler over den gamle bro kan gives for tomkørsel mellem lastbilens normale hjemsted eller parkeringsplads i Frederikssund Kommune og henholdsvis første og sidste aflæssested – altså ”typisk i tilfælde, hvor vognmandsvirksomheden har hjemsted på den ene side af fjorden, f.eks. Jægerspris og transportopgaver på den anden side af fjorden.”

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109