23948sdkhjf

Lastbil ramte varebil - kvinde kvæstet

En 49-årig kvinde fra Næstved blev mandag eftermiddag kvæstet i et færdselsuheld, der skete på Mønbroen klokken 15.37.

Det skriver Sydsjællands og Lolland Falsters Politi i deres døgnrapport.

En lastbil, der var på vej mod Møn skulle møde en anden lastbil på broen, men ramte ved forbikørslen kantstenen og fortsatte over i den modkørende vejbane. Her ramte lastbilen frontalt ind i en varebil med den 49-årige kvinde ved rattet. Broen var spærret for trafik frem til klokken 20.19, hvor der var ryddet op efter uheldet.

Chaufføren i lastbilen var en 25-årig mand fra Stege, der ikke kom noget til ved ulykken, mens den 49-årige kvinde blev overført til rigshospitalet til behandling for sine kvæstelser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063