23948sdkhjf

Design din nye DAF via nettet

DAF’s nye Truck Configurator tillader vognmænd at dele ønskebilen med forhandlere og opbyggere.

Vejen til den nye lastbil begynder måske allerede i sofaen eller bag skrivebordet.

DAF's nye tilbud - i form af en tredimentionel lastbilkonfiguration - viser således alle tilgængelige akselkonfigurationer og førerhusvarianter, suppleret af alt tilgængeligt fabrikstilbehør. Og når vognmanden har designet drømmebilen, kan den hurtigt deles med forhandleren og opbyggeren – det reducerer leveringstiden og sikrer maksimal effektivitet, lyder det fra DAF.

Dataene, som DAF's nye værktøj til 3D-lastbilkonfiguration bruger, hentes online - direkte fra DAF’s originale designfiler.

Alle varianter, alt ekstraudstyr

To, tre eller fire aksler, enkelt- eller dobbeltmonteret, styret eller ikke-styret bogieaksel, Day eller Sleeper Cab eller et af de ekstra rummelige Space eller Super Space Cab førerhuse – alle tænkelige varianter af trækkere og forvogne kan konfigureres online.

Derudover kan man konfigurere alt fabrikstilbehør.

Som en ekstra funktion kan man med DAF's 3D-lastbilkonfigurationsværktøj placere komponenter som f.eks. brændstoftanke, efterbehandlingssystemer og batteribokse helt nøjagtigt – og gennemgå dem minutiøst.

360 graders vurdering

Den virtuelle lastbil kan drejes 360 grader, mens vognmanden arbejder med specifikationerne online, så det med det samme kan tjekkes, om valget af chassis, førerhus og ekstraudstyr er optimalt i forhold til kørselsformål og opbygning. En vigtig funktion for opbyggeren, som med det samme kan se, om de rigtige komponenter er placeret det rigtige sted.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219