23948sdkhjf

Ny DAF XF 450 til Charlottenlund

Dennis Kaysen i Charlottenlund har udskiftet sin DAF XF105 4x2 flyttebil med en spritny DAF XF 450 FAR 6x2. Og når det nu skulle være, kom der også lige et par nye 50 m3 Krone skifteladskasser med ved samme lejlighed.

Det skriver DAF Trucks Danmark på deres Facebook-side.


Den nye DAF anvender Dennis Kaysen i sit lille enkeltmandsfirma til flytteopgaver over hele Europa. Han flytter primært for private, men tager også en erhvervsflytning med, hvis det passer i planlægningen.

Det er ESA Trucks Danmark A/S og salgskonsulent Kim Heissel Lassen i Kolding, der har stået for leveringen af den nye DAF.

Bilen er specificeret med DAFs MX11-motor på 450 hk. Den er kombineret med en 12-trins ZF TraXon-gearkasse med integreret Intarder hjælpebremse samt DAF-bagaksel med 2,21:1 i udveksling på grund af lavprofildækkene på trækakslen. Dertil kommer motoromdrejningstallet til at ligge helt perfekt ved motorvejshastighed, og Dennis Kaysen forventer sig meget af denne drivline, hvad angår brændstofforbrug.

For en sikkerhed skyld er bilen specificeret med trækbjælke til eventuel montering af træktøj, hvis der på et senere tidspunkt bliver brug for at spænde en påhængsvogn eller kærre efter den nye bil på de lange ture rundt omkring i Europa.

Bilen er opbygget med skifteladsramme, bagmonteret Z-foldelift, værktøjskasser og sideskørter hos TR Auto & Dieselservice ApS/Brdr. Rasmussen i Odense. Chassiset er malet af Ingemanns Autolakering ApS i Padborg, mens førerhuset er malet i metallak på DAF-fabrikken i Eindhoven.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204