Ny Nopa til Herlev
Sawo i Herlev leverer en ny 3-akslet containerpåhængsvogn fra Nopa, model PTC240 med 3-vejs tip, til E. Trasborg A/S i Herlev.
Påhængsvognen – med en totalvægt på 24 ton og 3 styk BPW-aksler – kører med containere fra 6,0 til 6,5 meters længde.
Udstyret inkluderer lift på 2. aksel, luftaffjedring med hæve- og sænkefunktion, digital kilometertæller og en hårdt forkromet tipcylinder med stopventil samt kraftig stopwire.
Vognen er malet postrød, suppleret af kofanger og fælge i aluminium, mørke kromgrønne skærme og en hvid lygtebjælke.
Artiklen er en del af temaet Trailere.