Skaks får ny Goldhofer
Fabriksnye selvkørende Goldhofer-blokvognsmoduler er netop leveret til Skaks A/S i Rødekro.
Goldhofer-kombinationen består af 10 aksler med 2 moduler, powerpack samt en udtrækkelig spacer. Det ene modul er et 6-akslet PST/SL E- modul og det andet et 4-akslet THP/SL modul. Modulerne har begge pendelakselaggregat med kugleddrejekrans og hydraulisk akseludligning. De har elektronisk styring med flervejsstyring.
Spaceren er 3 x udtrækbar og har en længde på 10.200 mm og kan udtrækkes til en længde på 30.200 mm.
Til sættet medfølger radiofjernbetjening, hvor alle funktioner som hæve/sænke, kør/brems, gearskifte og programudvalg styres. Derudover medfølger nød-fjernbetjening.
Med Goldhofer-kombinationen kan Skaks A/S klare opgaver, der vejer 400 ton.
Jørn Bolding A/S i Esbjerg har stået for leveringen.
Billederne er fra transport af skorstensmodul på Amagerværket.
Artiklen er en del af temaet Trailere.