3 akslet tipkærre til Hørsholm
Focus Miljø ApS er for nylig kørt ud fra Lastas i Hedensted med deres nye KelBerg 3 akslet hejseladskærre med 3-vejs hejs. FOCUS Miljø ApS er udsprunget af vognmands- og entreprenørvirksomheden Bjarne Hansen & Søn ApS.
De har specialiseret sig i container affaldsløsninger til erhverv, herunder kontor, produktion, byggeri og anlæg, samt til private.
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i I-profil, stærke tværvanger og forstærkninger og højde justerbar 4 x 50 mm og SAWO hejs.
Kærren leveres med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring.
Den nye tipkærre er leveret af Jacob Jørgensen fra LASTAS TRUCKS DANMARK A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.