23948sdkhjf

5 aksler til Mors

Jørn Bolding A/S i Esbjerg har leveret en fabriksny Goldhofer sættevogn af typen STZ-L 5 A til Nykøbing Dag- & Industrirenovation v/ Bjørn Filtenborg i Nykøbing Mors.

På trods af sine 5 aksler kan den nye Goldhofer stadig køre som almindelig sættevogn, hvor den har en totalvægt på 48.000 kg. Ved kørsel som blokvogn kommer totalvægten op på hele 86.000 kg.

Traileren er leveret med forbredning, så bredden kan øges til 3.200 mm. Lastefladen er med 2.390 mm udtræk. Over akslerne er monteret 5 par Supergrip gummiplader for optimal friktion mellem last og ladbund.

Akselsektionen består af en fast aksel og fire tvangsstyrede aksler. Der er monteret BPW ECO Max med luftaffjedring og 245/70 R 17,5 Continental dæk. 1. aksel er med liftaksel. Bagerst på akselsektionen er traileren udstyret med en gravearme-grøft, som måler 3.190 x 674 mm.

Ramperne er lange, 2-delte og med hydraulisk hæveværk, som er forskydelig til siden via hydraulik. I Rampecylinderen er integreret en mekanisk rampesikring for sikring i transportstilling.

De hydrauliske funktioner som styring, ramper og støtteben styres alle via radio-fjernbetjening.

Alle flader er med skridsikker belægning. Yderligere er der monteret Wabco Smartboard, Bosch elektrohydraulikaggregat samt centralsmøringsanlæg af fabrikatet Bekamax.

Chassiset er svejst i højkvalitets finkornsstål og lakeret i en flot orange farve. Goldhofer’s lakeringsproces er bygget op i 8 trin og er en kvalitetsstandard på alle Goldhofer køretøjer.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19