23948sdkhjf

Undersøgelse af E45 går i gang

I finansloven for 2018 blev det besluttet at sætte VVM-undersøgelser for udbygning af E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Randers N i gang. I VVM-undersøgelserne bliver støjgener, natur og miljø undersøgt, og det klarlægges, hvordan en udbygning af motorvejen vil påvirke miljøet. Som del af undersøgelsen indgår ligeledes vurderinger af forskellige løsningsforslag.

Som en indledning på VVM-undersøgelserne har blandt andet borgere, trafikanter og interesseorganisationer mulighed for at komme med ideer, forslag og synspunkter i en offentlig idé- og forslagsfase. Indkomne ideer og forslag vurderes og kan inddrages i Vejdirektoratets videre arbejde.  Tid og sted for de enkelte borgermøder kan ses på projekternes hjemmesider.  

Forslag og kommentarer kan fremsendes fra den 11. juni til den 20. august 2018 via en høringsportal på projekternes hjemmesider.    

Idé- og forslagsfasen for to af projekterne er i gang nu. Den sidste igangsættes i august 2018. VVM-undersøgelserne forventes at vare i cirka to år. Den afsluttende høring forventes afholdt forår 2020, hvor der også afholdes borgermøder. Herefter kan en indstilling om projekterne udarbejdes med henblik på en politisk drøftelse og beslutning.

Vejdirektoratet er lige nu i gang med at udbygge strækningen mellem Skanderborg S-Aarhus S til seks spor. Udbygningen forventes færdig i efteråret 2018, og der bliver efterfølgende lagt nyt slidlag på strækningen i 2019.    

Strækningen fra Vejle til Randers N er inddelt i de tre delstrækninger Vejle-Skanderborg S (ca. 35 km), Aarhus N-Randers N (ca. 35 km) og Aarhus S-Aarhus N (ca. 15 km). For hver strækning gennemføres en selvstændig VVM-undersøgelse.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062