23948sdkhjf

Varebil-forslag vedtaget

Drøje hug fra vognmænd til Venstre

Lovforslaget om en regulering af godstransport med varebiler er mandag vedtaget af Folketinget – dog ikke med regeringspartiernes og de radikales stemme. Loven blev nemlig stemt igennem af DF sammen med EL, ALT og SF samt S.

Lovforslaget blev vedtaget med to væsentlige ændringer: Der er givet et halvt års forlængelse af ikrafttrædelsen til 1. juli 2019 for at få det administrative apparat på plads. Og der stilles krav om en redegørelse for at følge administrationen samt tilsynet og kontrollen – herunder at vurdere, hvordan kontrollen har kunnet udføres i praksis. Første redegørelse skal foreligge senest den 1. juli 2021.

»Det er på mange måder som en rigtig stor landvinding for erhvervet og for den seriøse del af transportbranchen, der kører gods for fremmed regning med varebiler,« udtaler DTLs adm. direktør, Erik Østergaard, i en pressemeddelelse.

»Da Venstre sidst sad i regering var der klare signaler for en regulering. Vi kan så nu konstatere, at V reelt ikke støtter ordnede forhold for varebilerne. Direktøren henviser også til, at EU-Kommissionen er i gang med at fastlægge regler for varebilstransporter.«

»Det er vores klare forventning, at en tilladelsesordning for varebiler, der kører gods for fremmed regning, vil forebygge gæld til det offentlige fx i form af manglende indbetaling af moms, og i en størrelsesorden, der langt vil overstige det offentliges omkostninger ved tilladelsesordningen. Det burde regeringen vel kun være tilfreds med,« siger Erik Østergaard, der fortsætter:

»Vi har haft stor forståelse for det politiske ønske om at friholde omdeling af aviser og reklamer til private samt madudbringning til fx pensionister. Men den del, der bl.a. blev støttet af politiet, blev skudt ned af regeringen med argumenter om ligebehandling. Skulle man lovgive på det grundlag, er mange andre love allerede retsstridige, vil jeg mene.«

»Jeg ønsker den seriøse del af varebilvognmændene tillykke med sejren i dag. I har fortjent det skulderklap det er, at jeres erhverv tages alvorligt af myndighederne gennem en minimumregulering – så ikke alle og enhver lykkeridder og chancerytter kan misbruge erhvervsfriheden. Jeg takker samtidig de partier, der har gjort loven mulig ved at holde fast og stemme den igennem,« Erik Østergaard.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064