23948sdkhjf

Volvo FH fejrer 25 års jubilæum

Claes Nilsson, direktør for Volvo Trucks, betragter Volvo FH som rygraden i Volvo Trucks, når det gælder image såvel som at skabe rentabilitet for kunderne og tilbyde chaufførerne en komfortabel og topmoderne arbejdsplads. Han husker, hvordan den dristige lancering i 1993 markerede starten på en meget succesrig tid for Volvo Trucks.

»Vi nærmede os slutningen på en recession, men besluttede os alligevel til at lave et stort fremstød. Det viste sig at blive en stor succes. Vi lancerede FH på det helt rigtige tidspunkt og havde det mest attraktive produkt, da økonomien og transportmarkedet begyndte at få fart på igen,« siger Claes Nilsson.

Den første version var baseret på et nyt chassis, hvis design gav mulighed for fleksible løsninger til forskellige transportanvendelser.

Over 1500 chauffører deltog i omfattende undersøgelser. Slutresultatet blev et mere sikkert og komfortabelt førerhus, der gav en helt ny oplevelse, både under kørslen, i pauser og ved overnatning. Førerhuset fik tre ansigtsløftninger mellem 1993 og 2008.

I 2012 blev den helt nye Volvo FH lanceret med et helt nyt førerhus og et integreret klimaanlæg, I-Park Cool.

I 2017 kom lanceringen af Volvo FH LNG. Den gasdrevne lastvogn har den samme ydelse som de andre Volvo FH-lastvogne og kan køre på enten biogas, hvilket reducerer CO2 med op til 100 procent, eller naturgas, der reducerer CO2-emissionerne med 20 procent i sammenligning med diesel. Dette gælder for emissioner fra køretøjet under brug, også kaldet fra tank til hjul.

»Vi har haft en virkelig fantastisk og imponerende rejse med FH, og der er stadig mange spændende nyheder på vej. De nye teknologier gør, at vi glæder os utroligt meget til at fortsætte på vores succesrige rejse sammen med vores kunder og deres chauffører,« siger Claes Nilsson.

Volvo FH er den eneste model, der er blevet udråbt til årets lastvogn tre gange – i 1994, 2000 og 2014 – og der er solgt næsten en million enheder af denne model.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219