23948sdkhjf

EU siger god for støtte til posten

EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager har meldt ud, at, postvæsenets redningsplan kan godkendes. Det tages til efterretning i DTL, som har været blandt de største kritikere af statstilskuddet til PostNord, som har øget aktiviteterne inden for godskørsel.

»Beslutningen betyder som bekendt, at der kan ske en kapitalindsprøjtning på 1,7 mia. kr. fra den danske og svenske stat, som landene indgik aftale om i oktober måned 2017, da kommissæren mener, at det er foreneligt med EU’s statsstøtteregler. Det tager vi først og fremmest til efterretning, og EU er nu vores garant for, at der ikke sker en skævvridning,« siger DTL’s adm. direktør, Erik Østergaard.

»Vi må jo stole på, at når Kommissionen efterhånden har været 6 måneder undervejs med deres beslutning, så har man brugt rigtig, rigtig meget tid på at vende hver en sten i denne sag for at sikre sig, at der ikke på nogen måde bliver tale om skævvridning til skade for de private vognmænd.«

Kommissionens vurdering er ifølge finans.dk, at den kompensation som Danmark yder til Post Danmark, ikke overstiger befordringspligtens nettoomkostninger. Dermed er der ikke tale om overkompensation. På det grundlag har Kommissionen konkluderet, at støtten er forenelig med EU's statsstøtteregler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063