Kran, lad og spil til Fyn
Stentransporten Vissenbjerg ApS har modtaget et fast lad og en bagmonteret Hiab-kran, model X-HiPro 548 E-9, udstyret med spil.
Det hele er monteret på en Volvo 8x4 hos Sawo i Kolding, i samarbejde mellem Autohuset Vestergaard i Odense, Hedensted Ladfabrik og Sawo.
Stentransporten Vissenbjerg har fået opfyldt, at koblingslængden ikke overskrider ti meter, samt at det er muligt at køre med en skibscontainer på ladet.
Prototype
Kranen er en prototype, hvor slangerullerne kører på kranarmens indvendig side. Kranen leveres med to manuelle udskud, så den maksimale rækkevidde vandret er 26 meter. Kranen er udstyret med siddenock på siden af stammen, hvor chaufføren kan sidde med radiostyringen.
Kranen er også udstyret med Hiabs V200-ventil, der sikrer høj hastighed og stor nøjagtighed, når kranen bruges til det yderste.
Stentransporten Vissenbjerg ejes af Heine Pedersen, og virksomheden opererer primært indenfor byggebranchen. Kørslen består blandt andet af transport af mur- og tagsten, klinker, porebeton, storsække, elementer samt juletræer.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.