23948sdkhjf

Ny dieselstation i Sønderborg

OK åbner ny truckdiesel-station i Ragebøl ved Sønderborg.

- Den kommende OK Truck Diesel-station i Sønderborg er et godt eksempel på, at vi ønsker at være til stede der, hvor vores kunder har deres kørsel. Vi har haft kig på området igennem længere tid, og Hørtoftvej i Ragebøl er en rigtig fin placering for flere af vores kunder i området, siger Henrik Dehn, markedschef i OK.

Topmoderne servicecenter

Åbningen af det nye anlæg i Ragebøl sker i slutningen af indeværende uge. Stationen udstyres med AdBlue, og udover dieselstanderne inkluderes en stander, hvor chauffører kan tanke gas fra Nature Energy.

- Det bliver en topmoderne Truck Diesel station, som vi føjer til vores landsdækkende netværk af stationer til den tunge transport. Vi ønsker at være bredt til stede i Danmark og udvider derfor løbende vores stationsnetværk, således eksisterende og nye kunder hele tiden er dækket godt ind, tilføjer OK’s markedschef Henrik Dehn.

Også personbiler

Foruden Truck Diesel stationen udstyret det nye OK-servicecenter i Ragebøl også med en tankstation til personbiler og en vaskehal. Vaskehallen har det nordiske miljømærke Svanen, der betyder, at en bilvask kun bruger cirka 30 liter vand, mens en almindelig bilvask henter op til 150 liter friskaftappet vand fra hanen.

OK står for hele byggeprojektet og ejer selve Truck Diesel stationen, mens detail-tankstationen og vaskehallen ejes af Kvickly i Sønderborg. Det ventes, at hele anlægget er klar til brug i slutningen af denne uge, og OK holder sammen med brugsforeningen en officiel åbning i midten af januar.

Fakta OK

OK-kæden omfatter 71 Truck Diesel stationer over hele landet. På langt de fleste kan der tankes AdBlue.

OK’s Truck Diesel kort har indbygget chip, der er umulig at kopiere.

Repræsenterer den verdensomspændende smøreolieproducent Mobil på det danske marked.

Landsdækkende leverandør af bl.a. transportdiesel, benzin, smøremidler, naturgas og elektricitet til erhverv og private.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086