Ny produktchef
Lars Klit Thyssen er ansat som ny produktchef hos Renault Trucks.
Her afløser han Michael Søe Jensen, der nu arbejder som produktchef for MAN’s nye varebiler – hos MAN Truck & Bus Danmark i Greve.
Den nye produktchef har de seneste 12 år været produktchef hos Iveco North Europe & Baltics, og han tager således stor viden og erfaring med varebiler under 7 tons med til Renault Trucks Danmark.
- Jeg er blevet taget godt imod af både danske og franske kolleger og har været til introduktion hos Renault Trucks i Lyon, besøgt Bourg en Bresse fabrikken og testkørt Renault lastbiler. Jeg ser frem til at arbejde i en stærk organisation og glæder mig til at se endnu flere Renault Trucks vare- og distributionsbiler på vejene i den kommende tid, udtaler Lars Klit Thyssen .