23948sdkhjf

FUSOs nye lastbil kører kun på el

Mitsubishi Fuso Truck and Bus Corporation – en del af Daimler Trucks – har i New York City netop lanceret FUSO eCanter som verdens første serieproducerede lastbil, som alene er elektrisk drevet.

FUSO eCanter vil allerede i år leveres til kunder i USA, Europa og Japan. Mitsubishi Fuso vil efter planen levere 500 eksemplarer til kunder i løbet af de næste to år. Fra 2019 skal produktion starte op i endnu større skala.

»I en tid, hvor alle taler om elektriske lastbiler, er vi de første til at introducere en serieproduceret elektrisk lastbil. Med en lang forhistorie med alternative drivline er vi stolte af at træde ind i denne æra. Vores FUSO eCanter er kundetestet i årevis, og reservedele, service og garanti er sikret med vores globale netværk af FUSO-forhandlere,« siger Marc Llistosella, adm. direktør for Mitsubishi Fuso Truck and Bus Corporation og leder af Daimler Trucks Asia.

FUSO eCanter har en rækkevidde på 100 kilometer og en lasteevne på op til 3,5 ton – afhængig af opbygning og formål. Den elektriske drivline består af 6 lithium ion-batterier med 420 V og 13,8 kWh hver. Ifølge Mitsubishi FUSO er den op til 7.500 kr. billigere i drift pr. 10.000 km end en tilsvarende diesellastbil.

Udviklingen af FUSO eCanter har taget tid, og siden 2014 har førserie-modeller kørt i test hos kunder i Tyskland og Portugal.

Ved dagens lancering i New York blev aftaler om levering af FUSO eCanter til UPS og fire organisationer med hovedsæde i New York også annonceret. Allerede i foråret blev det meldt ud, at Seven-Eleven Co., Ltd. vil inddrage 25 FUSO eCanter i virksomhedens flåde i Japan.

FUSO vil også drage fordel af en række af Daimler-familiens andre selskaber – såsom Mercedes-Benz Energy, der beskæftiger sig med energilagring, ChargePoint, som udbyder netværk af ladestationer, og som noget helt nyt offentligjorde Daimler i dag også investeringen i StoreDot – et israelsk baseret selskab, som ved hjælp af nanoteknologi arbejder med at udvikle batterier, som kan oplades hurtigere, end det er set før.

FUSO eCanter bliver fuldt integreret i produktionslinjen for FUSO Canter med forbrændingsmotor på fabrikken i Tramagal i Portugal. Den portugisiske fabrik vil samle alle eCanter-modeller til det europæiske og amerikanske marked.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172