To nye på holdet hos Palfinger
Palfinger Danmark har ansat 52-årige Carsten Pedersen som servicechef på hovedkontoret i Nørre Åby på Fyn.
Carsten Pedersen kommer fra en stilling som værkfører hos KLC , der er autoriseret Palfinger-forhandler, hvor han har arbejdet siden 2008.
Carsten er uddannet mekaniker og har beskæftiget sig med lastbil-kraner i de sidste 15 år og har derfor et nøje kendskab til netop dette marked.
Endvidere har Palfinger Danmark ansat 45-årige Nanna Thomsen i en nyoprettet stilling som økonomichef. Nannas arbejdssted er også hovedkontoret i Nørre Åby.
Nanna kommer fra en stilling som Senior Back Office Controller ved DONG Energys hovedkontor i Skærbæk.
Begge er allerede startet i jobbet.