23948sdkhjf

Chauffører med flot gestus ved dødsulykke

Sidste mandag omkom den 64-årige chauffør Bjørn Jensen, da han i lastbil kørte frontalt sammen med en anden lastbil ved Sinding.

Dødsfaldet har berørt mange i branchen og således også chauffør Peter Roldskov Ibsgaard fra Poul Schou i Odense.

Peter Roldskov Ibsgaard valgte derfor at lave et opslag på Facebook i gruppen Lastbilchauffør med det formål at samle ind til en krans til chaufførens begravelse.

Siden er sympati og velvilje er strømmet ind, og der er derfor samlet godt 14.000 kroner ind.

Derfor har chaufførerne nu valgt at donere små 12.000 kroner til enken til den afdøde chauffør, og derudover vil chaufføren i den anden lastbil, en 27-årig chauffør, få et weekendophold.

»Der har været en helt fantastisk opbakning til det her,« siger Peter Roldskov Ibsgaard, der tilføjer, at han er glad for opleve det sammenhold, der er udvist på tværs af chauffører i branchen.

Enken til Bjørn Jensen får pengene overbragt i forbindelse med en mindehøjtidelighed i Auning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063