23948sdkhjf

Next Generation – part two

Scania spiller selvsikkert ud med nye XT-modeller.

Design, udstråling og oplevet kvalitet opleves som bekendt meget individuelt – alt efter personlige præferencer. Et godt stykke hen ad vejen betinges vognmandens valg af lastbil af økonomiske forhold – herunder de samlede økonomiske omkostninger ved bilen (Total Cost of Ownership).

Når disse kolde beregninger lægges til side for en stund, er godt 125-årige Scania ét af de mærker, der appellererer mest til både vognmænd og chauffører – i hvertfald i Skandinavien.

Og det med god grund.

Jeg har personligt haft fornøjelsen af i denne uge at prøvekøre flere af Scanias nyeste modeller i den helt nye anlægsserie – XT, biler der udvider programmet af biler i Scanias nye modelgeneration. En oplevelse der indikerer, at Scania fortsætter produktionen af fine lastbiler på øverste hylde, når tco ikke er eneste parameter, når købet besluttes.

Hele Europa

Scanias aktuelle præsentation af XT-modellen markerer dermed starten på en målrettet offensiv med skræddersyede løsninger, som fokuserer på krævende kunder inden for bygge- og anlægsbranchen i Europa.

Den nye XT-model kan vælges til alle P-, G-, R- og S-versioner af førerhuse, uanset motorvariant. Fundamentet for Scania XT er en meget robust, forstærket kofanger med et fremspring på 15 cm. forrest på førerhusfronten.

Den tilfører, ifølge Scania, en markant fremtoning til bilen, der både signalerer styrke og robusthed. Derudover kan kunder, som beslutter sig for en ny Scania XT, vælge mellem forskellige nationale pakker med interiør- og eksteriørudstyr, der ”bidrager til øget produktivitet og forstærker indtrykket af urokkelig og solid kraft.”

Bygget til et hårdt liv

Kofangeren sikrer en indgangsvinkel på omkring 25 grader afhængigt af den konfiguration, der vælges i forbindelse med dæk og chassis. Kombineret med en beskyttelsesplade og beskyttelsesgitter til forlygterne har XT-versionen en særligt robust front, som nemt klarer ethvert ret kraftigt stød eller sammenstød med genstande, uden at den underliggende struktur beskadiges. I midten forefindes en nemt tilgængelig bugseringsbolt, som er klassificeret til 40 ton, hvilket er belejligt, hvis køretøjet skal trække noget ud eller får behov for assistance, når det er læsset.

- Scania XT-modellen er virkelig skræddersyet til entreprenørkørsel til en lang række forskellige formål, hvor køretøjerne ofte arbejder under krævende forhold både på vej og offroad, fortæller Product Director Anders Lampinen.

- Køretøjernes udfordringer omfatter alt fra dårlige vejbelægninger til snævre adgangsveje, og hertil kommer, at køretøjet også skal modstå barske betingelser samt buler og ridser uden at skulle på værksted. Vognmænd inden for entreprenørbranchen har ikke altid marginerne på deres side og uplanlagt tid, hvor køretøjerne ikke er i drift, kan være ødelæggende både for byggeentreprenøren og vognmandens økonomi, fortsætter han.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219