23948sdkhjf

Dødsulykke: Politiet savner svar

Efter et omfattende oprydningsarbejde på ulykkesstedet savner politiet stadig svar på, hvorfor den 64-årige chauffør, der mandag formiddag mistede livet, pludselig kørte i den modsatte vejbane.

Det skriver Herning Folkeblad.

Den voldsomme ulykke skete på hovedvej 18 ved Sinding. Her kørte to lastbiler frontalt sammen.

Den 64-årige mand fra Auning mistede livet, mens den 27-årige mand, der kørte den anden lastbil, slap stort set uskadt fra kollisionen.

Politiet har afhørt flere vidner, men det har ikke gjort dem klogere på, hvad der fik den 64-årige til at køre i den gale retning.

»Han kørte bag ved en anden lastbil, så han kan have været på vej til at overhale, men det ved vi reelt ikke. Han har kørt der meget i forbindelse med motorvejsbyggeriet, så han kendte området godt. Han kan også have fået et ildebefindende, men det er svært at svare på,« siger politiassistent Michael Rasmussen fra lokalpolitiet i Herning til avisen.

Efter sammenstødet brød den 27-årige chaufførs lastbil i brand, men han nåede at hoppe ud af førerhuset.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064