23948sdkhjf

- Kom og bo i min lastbil

DEBATINDLÆG:

Det undrer mig meget, at DTLs underdirektør Frank Davidsen er enig med Rigspolitiet i, at det lovpligtige ugehvil i lastbilerne ikke har nogen betydning for trafiksikkerheden.

Jeg medgiver, at fordi man engang imellem må opholde sig i lastbilen 45 timer, er det ikke et stort problem. Men det er så heller ikke det, østeuropæerne gør. De lever i bilerne op til seks måneder, og så bliver det et problem, fordi de ikke har så mange penge, og derfor ikke køber noget, er de ikke velkomne til at parkere ved værtshuse, så de kan komme på toilettet og få et bad. Det betyder, at de meget ofte holder på p-muligheder uden mulighed for toiletbesøg eller et bad. Det medfører dårlig hygiejne og måske sygdomme.


De har afsavn fra familier og venner. De har ikke noget netværk. De mildt sagt røvkeder sig, hvilket ofte fører til druk. Det er der jo utallige eksempler på. Så jo, et langt ophold i en lastbil er til skade både for chaufførens helbred og trafiksikkerheden.

Derfor vil jeg gerne opfordre/invitere Frank Davidsen, eller andre højtstående politifolk (så de kan opleve på egen krop hvad disse leveforhold gør ved en), der har en opfattelse af, at dette usle liv, østchaufførerne lever i deres lastbiler, ikke er til fare for trafiksikkerheden, til at bo i min lastbil fra en fredag aften til mandag morgen. Bilen stilles på en almindelig P-plads. Det kunne være på Kokbjerg i Kolding, hvor der hver weekend holder 5-7 østeuropæere. Jeg stiller en tom trailer til rådighed, så der kan laves noget mad på et gasblus.

Ring 40189558. Jeg venter på svar.

Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622 Bække

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094