23948sdkhjf

Fakta ny ATL-overenskomst

Fakta: OK-aftalen mellem ATL og 3F Transport fra 1. marts 2017 til 1. marts 2020:

Fra 1. marts 2018 øges mulighederne for at indgå lokale aftaler mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten om arbejdstid.

Fra 1. marts 2018 bliver der mulighed for at aftale lokal løn, hvor en del af medarbejdernes normalløn kan udmøntes lokalt på baggrund af en aftale med tillidsrepræsentanten. Lokalløn kan pr. 1. marts 2018 udgøre 0,50 kr. pr. time og pr. 1. marts 2019 1,0 kr. pr. time.

Normallønnen hæves pr. 1. marts 2017 med 2,50 kr., pr 1. marts 2018 med 2,50 kr. og pr. 1. marts 2019 med 2,50 kr.

Genetillæg reguleres pr. 1. marts 2017 med 1,6 pct., pr. 1. marts 2018 med 1,6 pct. og pr. 1. marts 2019 med 1,6 pct.

Lærlinge- og elevsatser reguleres med 1,7 pct. i hvert overenskomstår pr. 1. marts.

Bidraget til særlig opsparing forhøjes til 2,7 pct. pr. 1. marts 2017, til 3,4 pct. pr. 1. marts 2018 og til 4,0 pct. pr. 1. marts 2019.

Støtten til medarbejderes selvvalgte uddannelse hæves fra 55 til 80 kr. pr. time.

Fælles konsulenttjeneste

Parterne er enige om at oprette en konsulenttjeneste til at understøtte arbejdet med at sikre flere faglærte i transport- og logistikbranchen.

Parterne vil i fællesskab afdække, hvordan fremtidens kompetenceudvikling inden for branchen kan understøttes af HTSK-fonden.

Der indføres øget ret til frihed i forbindelse med barns sygdom

Medarbejdere får mulighed for to børneomsorgsdage pr. år og kan i forbindelse med disse få udbetalt et beløb fra deres særlige opsparing.

Reglerne for frihed i forbindelse med børns hospitalsindlæggelse udvides, så de også omfatter indlæggelse i hjemmet.

Medarbejdere, der bliver ramt af sygdom inden planlagt afspadsering, kan afholde afspadseringen senere.

Der indføres en udvidet seniorordning fra 5 år før den til enhver gældende folkepensionsalder, hvor hele, eller dele, af medarbejderens særlige opsparing og pensionsbidrag kan konverteres til op til 32 seniorfridage.

Der gives fuld løn under forældreorloven for medarbejdere med mindst 9 måneders anciennitet.

TR

Tillidsrepræsentanter, som aftaler med virksomheden at tage en erhvervsuddannelse som voksenlærling, kan fortsætte med at være tillidsrepræsentanter, mens de er under uddannelse.

Tillidsrepræsentanter, der har været tillidsrepræsentant i mindst tre år, får ret til faglig opdatering, når deres tillidshverv ophører.

Ophørte tillidsrepræsentanter, der er funktionærer og funktionærlignende medarbejdere får ligesom med timelønnede medarbejdere udvidet deres opsigelsesvarsel med 8 uger i et år efter ophøret, hvis de har været tillidsrepræsentanter mindst et år.

Vederlag

Der indføres et vederlag til tillidsrepræsentanter, der pr. 1. maj 2017 udgør:

Valggrundlag til og med 49 personer: 9.000 kr. pr. år

Valggrundlag mellem 50 og 99 personer: 16.500 kr. pr. år.

Valggrundlag på 100 personer og opefter: 33.000 kr. pr. år.

Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten eller 3F Transportgruppe kan indhente oplysninger om virksomheders brug af underleverandører inden for overenskomstens dækningsområde.

Mægling

Parterne er enige om, at der i et eventuelt mæglingsforslag skal indgå en opfordring til Folketingets partier om hurtigst muligt at genetablere værnet i godskørselsloven imod social dumping.

Vikarer på vikarbureauer får bedre mulighed for at bevare deres anciennitet.

Lønmodtagersiden får adgang til et hurtigt afklarende møde på brugervirksomheden i tilfælde, hvor der kan være tvivl, om en virksomhed udfører vikararbejde eller ej.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094