56-årig dræbt efter at have ramt trailer
En 56-årig mand mistede søndag eftermiddag livet i en trafikulykke i Nordjylland. Ulykken skete ved A13 nord for Aalestrup ved Skatskov, hvor manden kom kørende i en personbil og kørte ind i en parkeret sættevogn, som holdt parkeret på en rasteplads uden trækker.
Politiet kender ikke årsagen til ulykken. Manden var alene i bilen, og der blev tilkaldt ambulance og lægehelikopter, men hans liv stod ikke til at redde.