23948sdkhjf

DTL Dyr mødes lørdag

Generalforsamling på Pårup Kro i Midtjylland.

DTL - Danske Vognmænds specialforening DTL Dyr holder generalforsamling lørdag på Pårup Kro ved midtjyske Engesvang.
Alle interesserede dyretransportører er velkomne.


DF'er orienterer

Foruden almindelig generalforsamling får vognmændene også besøg af Karina Due, folketingsmedlem og dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti.
Karina Due fortæller bl.a. om den aktuelle politiske interesse for ansvaret for vurderingen af dyrs egnethed til transport.

Det nye år byder således på en ny rapport fra Fødevarestyrelsen, som er på trapperne med en analyse af, hvorledes bl.a. DTL's forslag til forbedringer skal håndteres. Fødevarestyrelsen udgiver desuden snart Aalborg Universitets store forskningsprojekt, der ser på, hvordan dyrs transportegnethed skal forstås. Alt sammen noget Folketingets ordførere for dyrevelfærd følge nøjer, ifølge DTL.


Fair forhold ønskes

Morten Bach, formand for DTL Dyr:
- Debatten kommer selvfølgelig også til at handle om sanktionerne mod dyretransportørerne. I 10 år har man skærpet straffene uden den store effekt. Vi synes, det er på tide, at sanktionsregimet kommer til at stå i et rimeligt forhold til overtrædelserne, og at de sanktioner, man så har, rent faktisk er effektive og virker afskrækkende.


Morten Bach tilføjer:
- Jeg ser frem til en brugbar og konstruktiv debat. Vi er glade for, at vi har gæster, der lægger vejen forbi for at gøre os klogere – og at vi kan give dem direkte indsigt i, hvordan vi som dyretransportører oplever de politiske beslutninger og myndighedernes arbejde. Det er jo os, der lever med konsekvenserne. Vi kommer også til at se nærmere på – og drøfte – politiets kontrolrapporter, herunder selvfølgelig den oplevelse mange sidder med - nemlig at de ofte er ret misvisende.


Mere uddannelse - nye biler

Anne Hels, Fødevarestyrelsen, fortæller om resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der peger på et behov for mere uddannelse hos kvægtransportørerne.
Endelig kan dagens deltagere se nærmere på to helt nye dyretransportbiler.


Generalforsamlingen finder sted i morgen, lørdag 28. januar fra kl. 9 på Pårup Kro, Ringkøbingvej 1, Pårup, 7442 Engesvang.


Interesserede dyretransportører, der ikke er medlemmer af DTL Dyr, er meget velkomne til at overvære generalforsamlingen og få en snak med DTL Dyr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094