Flot afslutning på Europas marked
2016 sluttede stærkt på det europæiske lastbilmarked. 24.044 nye lastbiler over 16 ton blev indregistreret i december i hele EU, og det var 16,1 procent mere end året før. Det viser friske tal fra ACEA.
Samlet steg det tunge lastbilmarked i Europa med 12,3 procent i hele 2016 sammenlignet med året før.
For alle lastbiler over 3,5 ton lød det samlede registreringstal i 2016 på 365.051 nye enheder i EU. Det er en vækst på 11 procent i forhold til 2015.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.