23948sdkhjf

Scania bliver grønnere

Scania Danmark CO2-neutraliserer gasforbrug til opvarmning.

Scania Danmark har indgået en klimapartneraftale, der forpligter organisationen til at købe bionaturgascertifikater og dermed CO2-neutralisere hele Scania Danmarks gasforbrug til opvarmning.

Aftalen øger dermed efterspørgslen på vedvarende energi og biogas, produceret på husholdnings- og madaffald, gylle og organisk industriaffald for at nævne nogle eksempler. Målet er en stabil energiforsyning, uden udledning af CO2.

CO2-neutral biogas

- Flere af vores lastbiler og busser kører allerede i dag på CO2-neutral biogas. Scania er en virksomhed, der fokuserer meget på bæredygtig transport, og derfor er det helt naturligt, at vi gerne vil gå forrest i den grønne omstilling og også tage vores del af ansvaret, fortæller salgsdirektør Anton Freiesleben, Scania Danmark.

Han fortsætter:

- Med et klimapartnerskab med DONG Energy kan vi tage et yderligere medansvar for klimaudfordringerne, ved at sætte mål for virksomhedens klimaindsats, realisere energibesparelser og støtte produktion af vedvarende energi.

Sparer energi

Ved en fælles indsats sikrer klimapartnerskabet, at Scania foretager energibesparelser og støtter udbygningen af vedvarende energi. I et klimapartnerskab forpligter Dong Energy sig nemlig til at investere et beløb tilsvarende nettoindtægten, som er opnået for indløsning af Scanias biogascertifikater, i nye vedvarende energiprojekter.

Senest er Linkogas’ anlæg til biogasopgradering bygget – et anlæg der opgraderer biogas til bionaturgas, hvilket muliggør transport af biogas til naturgasnettet.

Dermed medvirker Scania til at fremrykke beslutninger om opførelsen af nye vedvarende energiprojekter i Danmark.

Energisyn

I 2016 fik Scania udført et energisyn, der identificerede en række mulige energiforbedringer. Som en del af klimapartnerskabet vil én eller flere energirådgivere indgå i et tæt samarbejde med Scania om at omsætte de identificerede projekter til konkrete energibesparelser – til fordel for både klimaet og organisationens bundlinje.

- Gennem energibesparelser reduceres Scania Danmarks individuelle CO2-udslip og dermed belastning på klimaet. Når vi sikrer, at der anvendes en mængde biogas tilsvarende vores gasforbrug, vil det medvirke til, at efterspørgslen på vedvarende energi stiger slutter Anton Freiesleben.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.234