Speditører: Mindsteløn bremser bevægelighed
Italienske og østrigske myndigheder har i begyndelsen af det nye år indført nye regler for mindsteløn – en udvikling, der absolut ikke støttes af Danske Speditører.
Karl Christensen, formand for Fagudvalg Vej & Bane i Danske Speditører, opfordrer dog alle speditører til at overholde de nye regler, så godt som det nu kan gøres ud fra de aktuelle informationer. Formanden minder især speditørerne om betydningen af god og saglig dialog med vognmændene om, hvem der skal gøre hvad for at leve op til de nye regler.
Italien, Tyskland og Spanien
- Vi ved, at mindstelønnen i Italien kun gælder cabotage, mens transitkørsel er undtaget i loven. Indtil videre afventer italienerne en afklaring på, om internationale transporter anses for at gå ind under udstationering. Årsagen er de verserende EU-sager mod Tyskland og Frankrig. Indtil da er internationale transporter altså undtaget de nye regler i Italien, og det er dog et lille lyspunkt i et ellers ret massivt tusmørke, udtaler Karl Christensen fra Danske Speditører.
Som Karl Christensen opfatter situationer, bliver tusmørket forstærket af, at Østrig også har benyttet årsskiftet til at gå ned ad den protektionistiske vej.
Artiklen er en del af temaet Vognmænd.