Ny gardin-Løsning
Anders Larsen, Lastas Trucks Danmark A/S vd Hedensted leverer en ny 2-akslet Kel-Berg city gardintrailer til Vognmand Niels Hansen A/S i Løsning.
Den XL-godkendte trailer har en tilladt totalvægt på 35 tons og er bl.a. udstyret med en D’Hollandia lift med en løftekapacitet på 2,t tons og en 2 meter bred liftplade.
Trailerens bund er belagt med 28 mm tykke hårdttræsplanker, inklusiv 6 forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder.
Niels Hansen Transport åbnede i 1967, og i dag er der cirka 40 medarbejder og 31 biler, der kører over hele landet, herunder lokalt i blandt andet Løsning, Horsens og Vejle.
Virksomheden drives i dag af sønnen Lars Hansen og svigersønnen Brian Kjærsgaard, der overtog virksomheden i 1998. Den alsidige forretning udfører kran- og silotankkørsel, flere typer vognmandskørsel samt tilbyder containerudlejning og lagerhotel.
Artiklen er en del af temaet Trailere.