23948sdkhjf

DEBAT: Flere fakta til ATL-direktør

Når Lars William Wesch ATL mener, at jeg kun fokuserer på de negative sider af livet som chauffør, tager han fejl. Jeg forholder mig til de reelle forhold, chaufførerne bliver tilbudt i dag. Jeg har kørt i over 50 år og har altid ment, at være chauffør er "verdens" bedste job, - så jeg har en meget positiv holdning til chaufførjobbet.

Men tiderne/forholdene har ændret sig, så chaufførjobbet er ikke "verdens"bedste job længere. Ærgerligt for dem, der gerne vil være chauffør.

Lars William Wesch efterspurgte nogle fakta om jobbet. Det fik han. Men han fastholder alligevel, at chaufførerne har en glimrede løn med pension og opsparing, og at hovedparten af vognmændene tilrettelægger kørslen, så der er plads til et familieliv ved siden af chaufførjobbet. 


Lars William Wesch har da ret i, at der er nogen, der har gode løn og arbejdsvilkår, men det gælder stort set kun, når man kører firmabiler, som f.eks. Arla, Carlsberg, olieselskaberne og selvfølgelig også mange andre firmabiler. De betaler overenskomstmæssig løn, og der har chaufførerne også en arbejdstid på de normale 37 timer + måske 2-3 overtimer. Men man skal så lige forstå, at det jo ikke er selve transporten, disse nævnte firmaer tjener pengene på. Det er naturligvis på salget af deres produkter. Derfor er der råd til de gode løn og arbejdsvilkår.

Det ser ganske anderledes ud, når der er tale om vognmandsbiler, der kører gods for fremmed regning. Derfor har jeg nogle flere fakta, når nu dem i mit tidligere indlæg ikke er overbevisende nok:

Mange har en dårlig løn, og det er et faktum, at der laves mange lokumsaftaler, som altid er ringere for chaufføren end overenskomstlønnen. 

Arbejdsvilkårene for chauffører på vognmandsbiler er meget forskellige. Men fælles for de fleste chauffører er, at man bor i bilen hele ugen for at kunne overholde køre- og hviletidsreglerne og for ikke at bruge køretid på privat kørsel.

Rigtig mange chauffører har en 5-6 dages arbejdsuge, bestående af ca. 60 timer. Der køres bil i ca. 7-9 timer hver dag. Det betyder jo faktisk, at chaufføren bruger den normale arbejdstid hver dag på sit arbejde, som jo er at køre lastbil. Dertil skal der lægges et ukendt antal timer til andet arbejde. 


Hvis kørselsopgaven er at køre gods til de store varehuse, skal chaufføren selv aflæsse/læsse, og det er helt ind på kundens lager. Det skal man, fordi speditøren har solgt en logistikløsning, som er på vognmandens bekostning, fordi det får vognmanden jo ikke ekstra betaling for - det kaldes service) - som betyder, kunden har købt transporten, således at godset skal leveres dér, hvor kunden ønsker det.  Kunden kan herved spare en lagermand, fordi chaufføren jo nu er blevet kundens lagermand. God forretning for kunden, dårlig forretning for vognmanden.

PS. Jeg glemte lige, at mange chauffører er meget pligtopfyldende medarbejdere, der gerne vil nå dagens program. Derfor lader mange tachografen stå på pause, når man nu alligevel holder ved rampen, mens man aflæsser/læsser, så kan man hurtigt komme videre, når man er færdig.

Chauffører der kører skibscontainere, foderstoffer og rigtig meget andet gods, bliver også nød til at bo i lastbilen i alle ugens 5 dage, selv om man måske kun er 30/40 km fra sin bopæl, - selv anlægsbiler der kører grus/sand til anlæg og byggerier, bor mange af chauffører i bilerne hele ugen. Det tiltaler bestemt heller ikke ret mange unge.

Der er også urimeligheder med forskelsbehandlingen mellem en dansk og en udenlandsk chauffør. Hvis en dansk chauffør har et højresvingsuheld, vanker der store bøder, og man skal op til ny køreprøve, hvilket kan løbe op i mange tusinde kr., ligesom meget store bøder for selv små forseelser truer hver eneste arbejdsdag.  En udenlandsk chauffør, der begår samme forseelser, får en langt mindre bøde og får efterfølgende lov til at køre videre. 


Dertil kommer så, at pressen ikke forsømmer at sætte chauffører og lastbiler i et dårligt lys, hvis der er sket et uheld, som en lastbil er en del af. Det ser man tydeligt i de overskrifter, man ser i medierne efterfølgende.

Med tanken om ovenfor beskrevne løn og arbejdsvilkår og det faktum, at transportbranchens største aktører fortsat henter flere og flere meget lavtlønnede chauffører her til, som jo betyder, at man ikke ved, hvornår man ryger ud af vagten, forstår man jo godt, at de unge ikke gider at køre lastbil.

Leif Therkelsen 
Stationsvej 13
6622 Bække

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094