Veludstyret Scania til Fogderup
Chauffør Toni Sostack er meget tilfreds med sin nye Scania R 450.
Efter en uges test af den nye Scania var Sejer og Sønnichsen i Fogderup overbevist. En aldrende V8'er er nu blevet erstattet af den helt unge Scania R 450.
Tiden var kommet, hvor deres syv år gamle Scania R 500, med 1,3 millioner km på bagen, skulle geare ned og erstattes med en ny. Salgskonsulent Dennis Knudsen overtalte ejerne om at tage en af Scanias R 450 demobiler på prøve for at teste den. Efter en uge stod det klart, at V8'eren blev udskiftet med en seks-cylindret med 450 hk.
Chaufføren Toni Sostack kan stadig nyde en ny lastbil, der er mere veludstyret end gennemsnittet med stort set alt i Scanias originale komfort- og sikkerhedsudstyr. Den har både Premium-sæder med armlæn, varme i sæde samt ventilation og ryglæn samt justerbar støddæmper, læderrat, Premium-radio med fjernbetjening i rattet og Bluetooth. Der er ligeledes kræset med indretningen i form af en vaskeægte Scania-læderkabine med fuld plysning.
Lastbilen har originale sideskørter med integreret sideskab, fuld dørkplade med stor bagkofanger, mens Topline-førerhuset er pyntet med Michelin-mænd, rotorblink, lygtebøjle tryklufthorn og lys i spoileren.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.