HK Tipper til Tappernøje
Lema Transport har fået leveret endnu ny HK Tipper. Der er tale om en 4-akslet tiptrailer med 36 m3 aluminiumskasse.
Traileren er med BPW-aksler og løft på 1. og 4. aksel samt selvstyrende 4. aksel. Kassen bliver tippet af et Hyva 191-6 tipstempel.
Den er desuden bygget op med fjernbetjent Marcolin-automatpresenning og lukket cyklistværn. Traileren er udstyret med blitzblink, stige, bakalarm, LED-lys, samt smørring af bagerste aksel ført ud på lygtepanel, hvilket er standard på trailere fra HK Tipper.
Traileren er solgt af Peter Ackermann fra H.E. Jørgensen A/S i Dalby.
Artiklen er en del af temaet Trailere.