23948sdkhjf

PostNord får kritik for løndumping

Det statsejede PostNord er i øjeblikket udsat for en heftig kritik på den anden side af Øresund, efter det kom frem, at flere af underleverandørerne benytter sig af underbetalt arbejdskraft fra Østeuropa.

Det skriver Berlingske Business.

Selv forsvarer PostNords svenske kommunikationschef sig med, at koncernen er nødt til at ”handle som resten af markedet for at være konkurrencedygtig”.

Sagen er kommet op på det højeste politiske niveau, hvor Sveriges statsminister Stefan Jöfven langer hårdt ud efter PostNord.

»Jeg synes, det er forkert. Transportsektoren må ikke være en vild vesten-sektor. Og det er ikke noget argument, at de skal følge konkurrencen. Vi skal ikke have en lønnedgang på markedet, så det er absolut intet gyldigt argument.«

Sagen er også nået til Danmark, hvor staten ejer 40 procent af PostNord.

Her har fagforeningen HK udtrykt bekymring om, hvorvidt det samme finder sted i Danmark, og det har fået Socialdemokratiets postordfører Christian Rabjerg Madsen til at kalde transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd om sagen.

Christian Rabjerg Madsen kalder det ”fuldstændigt uacceptabelt, hvis en statsejet virksomhed medvirker til løndumping eller social dumping.”

PostNords topchef i Danmark Peter Kjær udtaler til Berlingske Business, at han ikke er bekendt med sagens detaljer, men han afviser, at postselskabet vil garantere, at medarbejdernes vilkår lever op til danske minimumsstandarder.

»Jeg vil ikke garantere medarbejdernes løn- og arbejdsvilkår. Men jeg vil sige, at det står i vores code of conduct.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063